Faciliteter

Indendørs
Røddinglundcentret er på ca. 560 m2 . Der er plads til 69 overnattende gæster og service til 70 personer, der kan dækkes op til i spisesalen.

Der er tidssvarende storkøkken med køleskab, fryser, 2 ovne, kogeplader, mikrobølgeovn, kaffemaskine og opvaskemaskine.


Muligheder for mad i nærheden

Ønsker man ikke selv at lave mad til alle måltider, er der mulighed for at købe dette fra den nærliggende Trehøje Golfklub, Hotel Vildbjerg, Vildbjerg Fritidscenter, Café Møltrup, eller pizzariaerne og dagligvarebutikkerne i Vildbjerg.

 

Lejere skal selv medbringe:

  • Lagen, dyne og pude/sovepose,
  • Håndklæder og viskestykker
  • Toiletpapir og køkkenrulle
  • Håndsæbe og opvaskemiddel til opvask i hånden

Maskinopvaskemiddel forefindes, dette doseres automatisk i opvaskemaskinen.

 

Galleri - Røddinglundcentret indendørs og udendørs:

 

 

Udendørs
Udendørs er der stor bålplads og lejrpladser med plads til telte og campingvogne. Ved hver plads er der adgang til vand og el. Der er 2 udendørs toiletter med vand og el, alt i alt gode forhold for telt- og campingliv.

 


Der er en fredet skovsø lige i nærheden. Naturen byder desuden på vestjysk lynghede, eng, bæk og å, så der er gode muligheder for vandre/cykelture. Ligeledes kan man finde krydderurter til fremstilling af kryddersnaps.